BYUDVIKLING: Hvordan skal området ved Frederiksberg Hospital udvikles?

KV17. I denne uge sætter vi fokus på Frederiksberg Hospital og partiernes visioner for, hvordan det store område skal udvikles, og hvordan borgerne skal inddrages.

Af Jeanette Hougaard og Frans S. Pedersen

VISIONER: I mere end 100 år har Frederiksberg Hospital på Nordre Fasanvej været en vigtig del af kommunen, men om ikke så mange år er det slut.

Regionen har allerede fusioneret hospitalet med Bispebjerg Hospital og i omegnen af 2025 vil alle afdelinger være flyttet fra Frederiksberg til det nye superhospital på Bispebjerg. Bortset for enkelte arealer, der skal rumme Psykiatrisk Center Frederiksberg.

Flytningen åbner for byudvikling i stor stil på området, der i budgetforliget betegnes som ’det sidste større område i kommunen, der kan byudvikles’.

I samme forlig, der er indgået af Det Konservative Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, er der afsat syv millioner kroner til den borger- og aktørinddragelse i forbindelse med den kommende udviklingsproces, der også er beskrevet for området i Kommuneplan 2017.

Men området ejes af Region Hovedstaden, der skal bruge penge, i alt 9,8 milliarder kroner, til byggeriet af de to superhospitaler på Bispebjerg og i Hillerød.

Det giver anledning til at stille følgende spørgsmål til kommunens politikere:

Hvilke visioner har partiet for hospitalsområdet?
Hvordan vil partiet sikre mest mulig indflydelse på den fremtidige anvendelse? (f.eks. ejerskab/partnerskab)
Hvordan skal borgerne inddrages i udviklingen af området?

Klik her for at læse hele artiklen og få svarene.


- læs flere artikler > artikel oversigt...