Julekaravanen på besøg

JUL. Børnenes U-landskalender var på besøg på Skolen på Grundtvigsvej med fortælling og leg fra Burkina Faso.

Af Heidi Engelund

hee@minby.dk

GRUNDTVIGSVEJ: ’Y barka- betyder tak på det lokale dialekt, som Fadila taler i Burkina Faso,« fortæller Josephine, der er en af de frivillige fra Oxfarm Ibis, der har været en tur i Burkina Faso. De frivillige er med i Julekaravanen, der er på landsturné i forbindelse med Børnenes U-landskalender, og Skolen på Grundtvigsvej var en af de heldige udvalgte.

Det er onsdag formiddag i en klasselokale på skolen, hvor børnene sidder musestille og lytter til de to frivilliges fortællinger om børn og livet i solrige Burkina Faso. Landet, der ligger langt væk fra Danmark, og hvor hverdagen bestemt ikke ligner den børnene kender til på Frederiksberg.

»Det her er Fadilas familie, hun har 24 søskende og hendes far har fire koner og er landsbyens høvding,« fortæller Josephine, mens hun viser fotos af familiens hverdag.

Skoleuniform til alle

Før Fadila kan komme i skole, har hun en masse huslige pligter. I hendes klasse går der 75 elever, der alle svarer i kor, når læreren beder om et svar på matematikstykket.

»Vi fik lov til at spise frokost på skolen. Man spiser blandt andet en klistret grød, der spises med fingrene, men vi fik lov til at låne en gaffel,« smiler Josephine og viser, hvad kantinen ellers har at byde på.

Børnene skal også have skoleuniform på, når de går i skole.

»Er der en af jer, der har lyst til at prøve en skoleuniform, den er til en pige? Den er en bluse og en nederdel.«

En af pigerne rækker hånden op, og snart er hun iført skoleuniformen i en grå udgave, som Fadila og de andre børn bruger i Burkina Faso.

En slag på trommen

Efter mødet med børnene i Burkina Faso var det blevet tid til at røre sig lidt. Så frem kom trommerne, så børnene kunne fået lidt energi ud af kroppen.

Og nu ved børnene lidt mere om det land, der bliver samlet ind til i Børnenes U-landskalender.

- læs flere artikler > artikel oversigt...