Kig forbi Børnenes Frederiksberg

Hovedbiblioteket: På tirsdag åbner en ny installation på Hovedbiblioteket, som børn står bag.

Installation: En flot installation med navnet ’Børnenes Frederiksberg’ rykker tirsdag 14. november ind på Hovedbiblioteket på Falkoner Plads 3, så kig forbi. Installationen er både fysiske modeller, virtuelle universer og meget mere.

Borgmester Jørgen Glenthøj åbner udstillingen kl. 16 ved ferniseringen, der varer til kl. 18. Du kan også møde elever fra 4. klasse fra Søndermarkskolen, der vil være eftermiddagens guider for de besøgende.

I udstillingsperioden bliver der bygget videre på installationen med ekstra dimensioner gennem virtuelle universer. Og det er noget som både store og små i familien kan deltage i.

Du kan også kigge på tre film, som elever fra Kulturcrewet fra Skolen på Grundtvigsvej vil fortælle om.

’Børnenes Frederiksberg’ skabes i samarbejde mellem Biblioteket Frederiksberg, Søndermarkskolen, KulturCrewet fra Skolen på Grundtvigsvej, By & Miljø, Billedskolen og Frederiksberg Filmværksted fra Musikhøjskolen.

Workshops faciliteres af arkitekt og formidler Julie Dufour, arkitekt og formidler Charlotte Carstensen og scenograf og oplevelsesdesigner Eva Wendelboe Kuczynski. Udstillingen har besøgstid frem til og med 24. november. Der er gratis adgang. hee

- læs flere artikler > artikel oversigt...