Ny formand for skolerne: En hamrende vigtig opgave

NY FOR BORDENDEN. For første gang i mange år er det en socialdemokrat, Michael Vindfeldt, der sidder for bordenden som formand i Undervisningsudvalget. Her fortæller han om tanker og de mærkesager på skoleområdet, som han håber at få igennem i udvalget de næste fire år.

Af Jeanette Hougaard

jhg@minby.dk

INTERVIEW: Godt nytår! Vi har ikke bare taget fat på et nyt år, men også taget de spæde skridt ind i ny politisk formkurve på Frederiksberg.

For første gang i rigtig mange år har partier udenfor det borgerlige flertal fået formandsposter for enkelte politiske udvalg. Valgresultatet fra november, hvor den borgerlige lejr sikrede sig flertallet med 168 vakkelvorne stemmer foran det rød-grønne valgforbund af S, R, SF, Ø og Å, banede vej for en konstituering på tværs af kommunalbestyrelsens mødesal. En af de særligt udvalgte er Michael Vindfeldt (S), der er blevet formand for Undervisningsudvalget.

Set med Michael Vindfeldts øjne er det enhver socialdemokrats politiske drømmejob, han har fået.

»Det er fantastisk at komme til at stå i spidsen for det, der, hvis man skal blive lidt storladen, kan kaldes for velfærdssamfundets kronjuveler – skolerne. For det er så hamrende vigtigt, hvad det er for nogle skoler vi har, og hvordan de ruster vores børn til tilværelsen,« siger Michael Vindfeldt.

Han ser frem til, at få fingrene ned i området, fortæller han.

»Jeg glæder mig til samarbejdet med de mange aktører – lærerforening, BUPL og andre, men også med den store kontaktflade området giver. Der er cirka 6.000 skolebørn i kommunen, som har to forældre i gennemsnit. Man får meget hands on og indtryk af den service, vi leverer. Det glæder jeg mig meget til,« siger han.

Han regner selv med, at han og de øvrige i udvalget skal ud i praktik som lærer en enkelt dag, lige som han også prioriterer at være meget tilgængelig for borgerhenvendelser og vil have en fast træffetid på rådhuset, så man bare kan møde op og få en snak med ham.

Marionet-formand eller?

God nok er der for nylig delt formandsposter ud til både Socialdemokrater, Radikale og Enhedslisten, men der er stadig et borgerligt flertal i samtlige politiske udvalg.

Hvilken aftale har du lavet med de borgerlige partier om den måde, I skal arbejde på i udvalget?

»Jeg sagde til dem, at »det giver ikke nogen mening for mig, hvis I sidder og stemmer alt ned som jeg kommer med. Derfor skal det ikke bare være et samarbejde om poster, men et samarbejde om ren politik«.

Jeg har den tilgang til politik, at vi langt hen ad vejen kan nå hinanden i den praktiske politik hen over midten, så det er jeg ikke så bekymret over. Det er i hvert fald intentionen, og hvorfor skulle det ikke fungere her som i andre kommuner, selvom situationen her er ny for os alle?«

Smertensbarnet

Hvad ser du som de vigtigste opgaver på skoleområdet her og nu?

»Det første og største problem er Skolen på Grundtvigsvej, der ikke har nogen skolegård. Det står øverst på min to-do liste, og det var på min dagsorden til det første møde som ny udvalgsformand i går (onsdag, red.). Jeg har også sagt, at jeg vil have løbende opfølgningsmøder i forhold til byggeriet hver 14. dag.

Jeg kan godt forstå, at det er mega frustrerende at stå og kigge ned på en skolegård, der bare ikke er færdig, selvom der er alle mulige gode grunde. Det er smertensbarnet. «

Det gælder også Ny Hollænderskolen, som er ret udfordret på udearealerne, påpeger han. Den nye formand vil gerne kigge på, hvad der kan gøres for at skolerne kommer en smule »mere på niveau« i forhold til plads i skolegårdene.

Rykke på fagligheden

Michael Vindfeldt påpeger, at det ikke kun er de fysiske rammer, han vil give et eftersyn Det gælder også fagligheden, som er en af grundene til, at forældre vælger privatskoler frem for folkeskoler.

»Jeg vil gerne have, at folkeskolen er det man vælger og i hvert fald giver en chance i starten, og der tror jeg faglighed i forhold til dygtige lærere og gode læringsforløb betyder noget. I forhold til skolereform vil jeg lægge op til en dialog med lærerforeningen, om der er noget vi kan justere på og gøre bedre i den retning.

Også i forhold til de nationale og kommunale test følger vi med i, hvordan det går. De giver de hårde fakta om, hvordan eleven ligger, men vi skal også have fokus på de lidt mere bløde værdier som mobning og om eleverne trives, for det tror jeg faktisk er en vigtig årsag til, at man vælger en privatskole. Der synes jeg, at vi gennem lang tid har gjort en indsats, og det vil jeg gerne fortsætte med.«

Som lærer skal man dog ikke forvente, at den ny formand vil prøve at konkurrere yderligere med lærerlønningerne i Kobenhavns Kommune end de fem mio. kroner, der allerede er aftalt som et ekstra løntilskud i de borgerlige partiers budgetaftale for 2018-21.

»Jeg vil rigtig gerne fastholde vores medarbejdere, men jeg kan og skal ikke love, at vi bliver lønførende på området som i København. Når Københavns Kommune har sat lønningerne op, så er der også en grund til det. Der var et behov for at tiltrække lærere, netop fordi der er forskel på at være lærer på Blågård Skole og på at være lærer på Ny Hollænderskolen,« siger han.

Mærkesagerne i spil

Under valgkampen talte du om behovet for en ny skole og skolemad – hvordan realistiske er de planer? Dine politiske kolleger i udvalget støttede jo ikke de tanker?

»Omkring ny skole – ja, så er der nogle, som er ret markante i deres nej, men vi har også lige været ude i en valgkamp, hvor vi har hørt Venstre sige, at vi skal have en ny skole.

Vi har i mange år haft en afventende stil og har sagt: »årh, vi prøver lige at se om det går, hvis vi lige udbygger lidt her og inddrager der. Det har været lappeløsning på lappeløsning.

Det gør, at vi har nogle indearealer og udearealer, hvor jeg ikke altid er helt stolt og tilfreds, og en af mulighederne kan jo være at lave en ny folkeskole. Så er der også det forhold, at hospitalsgrunden udbygges med flere boliger, så der kommer flere mennesker til kommunen. Derfor tror jeg realistisk set, at vi indenfor en tiårs periode får brug for en ny folkeskole.«

Og skolemaden?…

»Jeg tror, at det er vigtigt at lave skolemad, fordi vi på den måde sikrer, at alle får et godt måltid og de bedste vilkår for indlæring. Det er mit store håb, at vi i denne periode kan igangsætte en ordning som pilotprojekt på i hvert fald nogle af skolerne,« siger han og fortsætter.

»Vi har hørt lidt nye signaler i valgdebatten. Tidligere har vi navnlig fra Konservative hørt at mad til børnene er familiens egen opgave, men jeg tror, at de er mere åbne overfor skolemad, hvis vi kan finde en god løsning, hvor forældrene betaler. Jeg vil jo sige, at for at få den høje faglighed, så er skolemad et af de punkter, hvor man kan sætte ind, fordi det giver en bedre indlæring, hvis man får noget ordenligt at spise. Jeg tror, at rigtig mange partier, inklusiv os selv, godt kan tale nogle modsætninger højere op i en valgkamp, og når vi så skal til at finde løsninger på nogle praktiske problemer, så er forståelsen alligevel større,« siger Michael Vindfeldt.

- læs flere artikler > artikel oversigt...