Ny kommunalbestyrelse satte sig til rette i stolene

KONSTITUERING. Den nyvalgte kommunalbestyrelse blåstemplede kommunens nye borgmester og de politiske udvalg. Vi giver dig overblikket over de nye udvalg her på siden.

Af Jeanette Hougaard

jhg@minby.dk

FORMALIA: Som manden, der har siddet længst i kommunalbestyrelsen, fik Flemming Brank (K) opgaven med at åbne det konstituerende møde forrige mandag.

Første punkt på dagsordenen var at udpege borgmesteren, og det var næppe nogen overraskelse, at borgmesterkæden smøg sig velkendt om halsen på Jørgen Glenthøj (K). Det er nu hans tredje periode som Frederiksbergs borgmester, han tager fat på efter nytår.

Efterfølgende godkendte kommunalbestyrelsen sammensætningen af magistarten (økonomiudvalget) og de øvrige ni politiske udvalg.

Som en gimmick havde ’oppositionsnissen’ (SFs Balder Mørk Andersen) lagt et sæt ørepropper til blå bloks medlemmer af  kommunalbestyrelsen.Så er de forberedt på at høre den flittige forslagsstiller udfordre debatten i den kommende valgperiode.

SF og Alternativet er de eneste partier, der ikke har fået en af de ni udvalgsformandsposter. Konstitueringsaftalen har dog alligevel budt på historisk bredspektret tænkning, idet Enhedslisten har fået et formandskabe i kommunalbestyrelsen, der tiltræder 1. januar.

(Artiklen er redigeret med tilføjelsen at heller ikke Alternativet har fået en formandspost)

- læs flere artikler > artikel oversigt...