Priser til sårbare og spejderleder

UDDELING. Frederikbergfonden havde igen de store hæderstaler og donationer fremme ved årets prisuddeling på Fasangården. Frederiksbergpriserne gik i år til Netværket Thorvaldsen og til FDF-leder Erik Rasmussen.

Af Jeanette Hougaard

jhg@minby.dk

FESTDAG: Det var et hold af mere end glade og taknemmelige repræsentanter fra Netværket Thorvaldsen, som forrige torsdag modtog årets Frederiksbergpris på 100.000 kroner.

Bag prisen står Frederiksbergfonden, hvis bestyrelse i år har udpeget den 25 år gamle brugerstyrede forening som prismodtager, for det store arbejde netværket gør i det daglige for psykisk sårbare borgere.

Netværket har over 100 brugere, der kommer i ugens løb og arbejder med kreative tilbud, it, musik og andet. Foreningen har flere gange været lukningstruet på grund af manglende bevillinger. Men som en af brugerne sagde fra scenen, så kommer de 100.000 kroner ikke til at gå til »at lukke huller«, men til nye tiltag for foreningens medlemmer.

Hæder til spejderleder

Frederiksbergfondens hæderspris på 50.000 kroner gik til Erik Rasmussen, som har haft en enestående karriere gennem 60 år som frivillig FDF-leder på Frederiksberg.

Det har blandt andet seks FDF-kredse og et ukendt antal børn og voksne haft glæde af, lød det fra Mads Lebech, der havde æren af at overrække prisen til Erik Rasmussen.

fbl171003Frederiksberg Fonden Priser 2017_L3F3473
fbl171003Frederiksberg Fonden Priser 2017_L3F3437
fbl171003Frederiksberg Fonden Priser 2017_L3F3414
fbl171003Frederiksberg Fonden Priser 2017_L3F3359
fbl171003Frederiksberg Fonden Priser 2017_S9D6418
fbl171003Frederiksberg Fonden Priser 2017_S9D6348
fbl171003Frederiksberg Fonden Priser 2017_S9D6326
fbl171003Frederiksberg Fonden Priser 2017_S9D6311
fbl171003Frederiksberg Fonden Priser 2017_S9D6279
fbl171003Frederiksberg Fonden Priser 2017_S9D6225


- læs flere artikler > artikel oversigt...