Sang og lagkage i rådhussalen

FOR ÆLDRE. Ældrekoncerter på rådhuset 22.-25. januar med lagkage og underholdning på menuen. Gratis billetter fra 9. januar.

Af Heidi Engelund

hee@minby.dk

PÅ RÅDHUSET: Der er lagkage på fadene, kaffe i termokanden og masser af underholdning på scenen, når Frederiksberg Kommune inviterer på ældrekoncerter i rådhussalen.

Koncerterne finder sted 22.-25. januar og starter kl. 13.20 og slutter kl. 16.

De populære koncerter er for borgere på Frederiksberg, der modtager social pension.Der er 500 gratis billetter pr. koncert.

Uddelingen af billetter starter tirsdag 9. januar kl. 12 på www.aeldrekoncerter.nemtilmeld.dk

Billetter kan også hentes i rådhushallen onsdag 10. januar kl. 12.30-14, og overskydende billetter bliver uddelt fra 11. januar i Borgerservice i åbningstiden.

’Lidt go musik’ er temaet

Der er ikke den store udskiftning i den musikalske underholdning, dog bliver det i år ikke skuespiller Preben Kristensen fra Linie 3, som står på scenen, men derimod kollegaen Thomas Eje.

Temaet i år er ’Lidt go’ musik’, der leveres i selskab med Henrik Krogsgaards orkester og solisterne Annette Heick, Pelle Emil Hebsgaard og Ann-Mette Elten.

- læs flere artikler > artikel oversigt...