Tilmelding til løb med Kronprinsen åbnet

LØB: I anledning af Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag næste år omdannes Frederiksberg og København til én stor løbefest mandag 21. maj 2018 (2. pinsedag).

Royal Run, som motionsløbet hedder, bliver den første store begivenhed i den kongelige fødselsdagsuge. Her får danskerne mulighed for at fejre Kronprinsen ved at løbe samme rute som ham i landets fem største byer: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København/Frederiksberg.

Royal Run København/Frederiksberg får start og mål på Frederiksberg i krydset ved Smallegade, Gammel Kongevej, Falkonér Alle og Pile Allé, og der vil være fødselsdagsfest i byen hele dagen.

Tilmeldingen åbnede onsdag 1. november på royalrun.dk, hvor man kan vælge mellem en rute på 10 kilometer og en rute på en mil (1,609 kilometer). Deltagergebyret beløber sig til henholdsvis 250 og 75 kroner. bob

- læs flere artikler > artikel oversigt...